Mtb Stensbæk

Stensbæk Youngsters B&U - Afdeling

Ny tid – Mandage kl 18.00

Beskrivelse :

Alder: 8 – 17 år.

Her handler det om leg og ha det sjovt på cyklen, samtidig med at vi får en god og stabil tilgang til mtb-sporten. Vi får lært cyklen at kende, så som gearskift, bremse-teknikker og hvordan en rigtig grundposition er. Der vil være opdeling af mere rutinerede ryttere, samt deres niveauer. Holdet er for alle børn og unge fra og med 8 år op til 17 år. Der er lige nu 6 instruktører til børn og unge holdene.

Børn og Unge holdene er ligeledes opdelt i 3 niveauer som voksen holdene. Se beskrivelsen nedenunder.

NYT!!!! Vi starter her fra den 29. Marts 2021 med et INTRO-hold.
Intro-holdet henvender sig til de unge som aldrig før har kørt MTB. Men ønsker at starte op.

Vi kører intro-hold på følgende datoer i 2021:

6. September
4. Oktober

Teknik 1 – Begyndere/let øvet.

Her på Teknik 1 er der ingen forventning om at barnet har en erfaring med mountainbike i forvejen og for de fleste nye er det her man starter. Vi har altid mulighed for at starte op med nye selvom sæsonen er startet. Teknik 1 inddeles i niveauer.

Der læres her om grund-teknikker, gearskifte, om selve cyklen, balance og bremse øvelser osv. Efterhånden som barnet udvikler sine færdigheder på mountainbiken, vil der efter en tid blive vurderet om de skal rykke op på næste hold. Der køres kun blå spor på Teknik 1

Instruktør – Kirstine Petersen, Dennis Pedersen og Bent Nielsen

Teknik 2 – Let øvede

Med kendskab til grundteknikkerne og god balance på cyklen, vil der her på teknik 2 være et lidt højere tempo. Du har eventuelt været på teknik 1 eller har erfaring fra anden træning med mountainbike.

Øvelserne vil være genkendelige og ligne meget det fra teknik 1

Samtidig vil niveauet også være højere og nogen øvelser vil også blive udført på de røde sløjfer.

Instruktør – Mikael Gerlach

Teknik 3 – Øvede

Teknik 3 er for dem som bare har styr på teknikken og kan køre de røde sløjfer med god sikkerhed og et ok tempo. Træningen vil foregå med et højere tempo end teknik 2 og der forventes at man kan de øvelser der laves på teknik 2

En stor del af træningen vil til dels forgå på de røde sløjfer og der kan forekomme intervaltræninger.

Instruktør – Thormod Andreasen og Michael Thomsen